TUMLEPLADSEN

Landskabet af klippeøer med stejle bjerge, dybe dale og smalle fjorde afspejler noget ‘overjordisk’ og bliver nærmest guddommelig, når vejrguderne mødes på tumlepladsen. Vejr og natur indhylles af en utæmmet og storslået aura af farvede energier hvor der findes en balance mellem fysisk kraft, blidhed og ubarmhjertighed.
Auraen, der i første øjekast, føles ‘overjordisk’ lægger sig som en beskyttende dyne i vores indre, der er fyldt med samme energier.
Vi bliver éns med billedet der via naturens udtryk formår at give ekko inde i os selv.
Vi finder ro.
Vi finder kraft.
Vi finder os selv.

Vi ser også stormen og uvejret der indimellem liver op.
Vi er – som menneske – lige så stærk og klippefast som det stejleste bjerg, lige så dyb som dalen og lige så elegant og rolig som de smalle fjorde.

Kan du høre vinden?
Kan du mærke vandet?

Hengivenhed og ærefrygt for naturen indtager vores sind og giver os følelsen af at være en del af noget stort. Og det er vi.
Vi er en del af den storslåede og mystiske natur, hvor ikke to orkaner eller to bjerge er éns.
Vi favner det.
Vi oplever det.
Vi lever – i ét – afspejlet af naturens overjordiske evne at gengive det fysiske billede vi oplever i vores usynlige indre.

Tanja Hende